Århundredets Festival: Danmark 1900-1950

Mød forskere fra Center for Videnskabsstudier ved årets udgave af Århundredets Festival

23.02.2016 | Kristian Hvidtfelt Nielsen

Århundredets Festival sætter spot på Danmark i perioden 1900-1950 den 4.-13. marts 2016. På tværs af regionens scener præsenterer festivalen forskere, kunstnere, forfattere og musikere side om side til intelligente arrangementer, der sætter historien under lup og nutiden til debat. Der skal diskuteres verdenskrige, popkultur, stemmeret, galskab, demokrati, nationalisme og kropsidelaer i lange baner. Festivalen præsenterer sanselige arrangementer, men altid med viden som den røde tråd.

Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i Aarhus i samarbejde med Aarhus Universitet og Aarhus Kommune og indgår som et led i forberedelserne til den Europæiske Kulturhovedstad i 2017.

Mød forskere fra Center for Videnskabsstudier ved disse arrangementer:

Begyndelsen på teknologiens århundrede, Steno Museet, tirsdag d. 8. marts kl. 19.00-21.30

Teknologi: Forskerdebatter, Studenterhuset, torsdag d. 10. marts kl. 16.15-18.15

Splittet til atomer, Studenterhus Aarhus' Cafe, torsdag d. 10. marts kl. 19.00-21.45

Forelæsning / foredrag