Studiehuset på Mols

Willers Legat

Fondens formål er at støtte forskning og undervisning ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Til opfyldelse heraf driver legatet ejendommen Skånhøj 12, Fuglsø (Studiehuset), som stilles til rådighed for medarbejdere og studerende ved centret efter følgende kriterier:

  • Studier, undervisning eller forskning: opholdet er gratis for ansatte og studerende ved CSS - der betales dog for elforbrug.
  • Andre aktiviteter, der på anden vis er relateret til undervisning eller forskning i videnskabsstudier, kan efter bestyrelsens afgørelse være gratis.
  • I weekender, i højsæsonen og når det er ledigt på hverdage: Studiehuset kan lejes til almindelig ferieophold.

Leje af Studiehuset

Huset bestilles ved at sende en e-mail til Randi Mosegaard (randi@math.au.dk).

Vær opmærksom på:

  • I Studiehuset  begynder og slutter et lejemål kl. 12 middag
  • En aftale om lejemål er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse pr. e-mail
  • Kode til nøgleboks tilsendes 3-4 dg. før ophold i Studiehuset.
  • Tjeklisten SKAL bruges ved ankomst/afrejse for hvert besøg i Studiehuset
  • Manual til Studiehusets internet

Ledige perioder:

Sommerferien - søg inden 1. april

Ønsker du at reservere huset en uge i sommerferien (dvs. ugerne 25–34), skal du sende en e-mail til bestyrelsesformand Kristian Hvidtfelt Nielsen (khn@css.au.dk) SENEST DEN 1. APRIL. I tilfælde af overbooking foretages lodtrækning. Du modtager svar senest 15. april. Medmindre andet er aftalt, begynder og slutter en sommeruge i Studiehuset lørdag kl. 12.



Priser og betaling

Priser

  • I højsæsonen: 400 kr./døgn.
  • Resten af året: 250 kr./døgn og 650 kr-/weekend fra fredag kl. 16 til søndag kl. 24.
  • For studerende ved Center for Videnskabsstudier gives der 33% rabat i lejen.
  • Forbrug af el: Lejere betaler deres forbrug af el. Prisen er 3,00 kr. per kWh. Elforbruget aflæses af lejeren og oplyses samtidig med indbetaling af leje. Se nedenfor.
  • Afbestilling: afbestilles et lejemål senere end tre uger før opholdet - og der ikke findes en anden lejer - betales 50% af lejen.

Højsæson

Højsæsonen er Påskeugen (inkl. 2. Påskedag), Bededagsferien, Kristihimmelfartsferien, Pinseferien, sommerferien fra midten af juni til slutningen af august (ugerne 25-34) og efterårsferien (uge 42).

Betaling af leje

Leje betales efter ophold til kontonummer 1551 420 042 1197; i feltet til modtageren skrives antal overnatninger samt elforbrug i antal kWh 

NB: Sidste tal på måleren er enere og ikke decimaltal.