Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Emilie Gertz, ekstern lektor

Matematikken har en humanistisk side

Emilie Gertz er en af de tidligere specialestuderende ved Center for Videnskabsstudier, der sidenhen har fået stor erfaring med at undervise i såvel gymnasieskolen som på universitetet. Her fortæller hun om, hvordan kombinationen af matematik, filosofi og videnskabshistorie har åbnet nye døre for hende som underviser, og hvorfor det er gavnligt at introducere gymnasieelever og universitetsstuderende for matematikkens humanistiske side.

Hvad er matematik? Er det en formaliseret leg, hvor kreative menneskehjerner udfordrer sig selv og hinan-den med gåder nedfældet i et sprog af tal og symboler? Eller er det et nyttigt værktøj, som mennesker bru-ger til at forstå naturens systemer og lovmæssigheder?

I Emilie Gertz’ undervisning er der plads til at stille spørgsmål, der går bag om matematikken og dens be-greber og metoder. Emilies egen interesse for disse spørgsmål blev vagt igennem hendes uddannelse, hvor hun kombinerede en bachelor og en kandidat i matematik med et sidefag i filosofi. Sidenhen har hun un-dervist i såvel gymnasieskolen som på universitetet. Begge steder har hun indført sine studerende i filosofi-ske og historiske aspekter af matematikken sideløbende med, at de har arbejdet med stringente beviser og komplicerede udregninger.

- Jeg synes, det er vigtigt at have et indblik i, at matematik er mere end blot sætninger og beviser. Matematikken er i høj grad forbundet med den menneskelige verden. Og for at kunne få en bedre forståelse for ma-tematikken som fag, og hvordan den fungerer i virkeligheden, kan det kun gavne at få et indblik i den grænseflade, der forbinder matematikken med den øvrige verden, forklarer Emilie.

Videnskabsstudier gav Emilie flere muligheder som underviser

Selv om Emilie valgte kandidaten i matematik frem for at skifte til filosofi, blev hun gennem sin studietid ved med at forfølge sine interesser for både matematikken og filosofien. Såvel hendes bachelor som hendes speciale behandlede matematikfilosofiske problemstillinger og blev skrevet ved Center for Videnskabsstu-dier, der dengang hed Institut for Videnskabshistorie.

Også i dag er Emilie et velkendt ansigt på Center for Videnskabsstudier, hvor hun er tilknyttet som ekstern lektor. Dette indebærer bl.a. en tjans som underviser i videnskabsteori og matematikhistorie på bachelor-uddannelserne i matematik og statistik. Inden Emilie blev tilknyttet Center for Videnskabsstudier var hun lærer på en række forskellige STX- og HTX-uddannelser i Aarhus. Her var hun primært tilknyttet som læ-rer i matematik A/B/C, men på HTX underviste hun desuden i statistik C og teknologihistorie C.

Emilie fremhæver selv, at de kurser, hun i sin uddannelse fulgte på Center for Videnskabsstudier, har givet hende en bred faglig ballast og åbnet op for nye muligheder for hende som underviser.

- Som eksempel var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg havde undervisningskompetence i teknologihistorie. Men da de på HTX manglede en lærer i faget, argumenterede jeg for, at jeg kunne træde til, netop fordi jeg hav-de taget kurser og skrevet speciale på Center for Videnskabsstudier. På den baggrund lod de mig overtage kurset, fortæller Emilie.

Gør matematikken mere håndterbar

I det hele taget er der ifølge Emilie en udvikling i gang, der gør det spændende at være en af de undervise-re, der interesserer sig for de videnskabsteoretiske aspekter af naturvidenskaben. På eksempelvis AU fylder videnskabsteoretiske kurser mere i de naturvidenskabelige bachelorstuderendes studieprogram end for år tilbage, og på HTX er faget idéhistorie for nyligt blevet et obligatorisk B-niveau-fag. Også i et fag som ma-tematik er fagets filosofiske og historiske aspekter blevet mere synlige i lærerplanen. Og ifølge Emilie er denne udvikling både meningsfuld og gavnlig for de enkelte studerende.

- Min egen erfaring med at indføre de studerende i gymnasieskolen og på universitetet i de historiske og fi-losofiske aspekter af matematikken er, at det er med til at gøre faget mere håndterbart for dem. Matema-tikken med dens regler, sætninger og beviser kan for de fleste elever og studerende til tider virke meget ab-strakt og fjernt fra den øvrige verden. Ved at inddrage filosofiske og historiske aspekter i undervisningen forsøger vi som undervisere at give de studerende mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved, hvad de lærer, og hvor matematikken er kommet fra, fortæller Emilie og uddyber:

- Selvfølgelig er der de elever og studerende, der ikke interesserer sig for de her aspekter og hellere ser un-dervisningen udelukkende brugt på at bevise og anvende matematiske sætninger. Men jeg ser også en stor gruppe, der tager meget godt imod at blive introduceret til matematikkens mere humanistiske side. De får tit en bedre forståelse for faget og dets relation til den øvrige verden, fordi vi præsenterer det som noget, der ikke bare er faldet ned fra himlen.

Lige nu er Emilie Gertz og kollegaen Kristian Danielsen aktuelle med en artikel i LMFK-Bladet, der er et fælles blad for undervisere i matematik, fysik og kemi på de gymnasiale uddannelser. Artiklen handler om Descartes og broen mellem geometri og algebra, og hvordan man kan introducere gymnasieelever for em-net. Du kan finde link til artiklen her.