Kristine Hays Lynning har altid følt sig som en hybrid mellem en naturvidenskaber og en humanist . På Center for Videnskabsstudier fandt hun en uddannelse med det rette mix.

Hun begyndte på fysik med sidefag i matematik, men savnede den humanistiske vinkel og skiftede derfor algebra og differentialligninger ud med metafysik og morallære på filosofi. Det var dog først, da hun skrev bacheloropgave på det daværende Steno Institut, i dag Center for Videnskabsstudier, at hun fandt et sted på universitetet, der kunne rumme begge interesser.

I dag er Kristine Hays Lynning lærer på Aarhus Tech (HTX) og underviser blandt andet i nogle af de fag, hun fik med sig fra studiet som teknologihistorie og videnskabsteori.

- I en sommerferie tog jeg et studium generale-kursus på instituttet, og især den videnskabshistoriske del af det var så spændende, at jeg prøvede at undersøge, om det var noget, jeg kunne læse. Jeg fandt ud af, at jeg kunne skrive bachelorprojekt i videnskabshistorie, fortæller Kristine Hays Lynning, der senere efter et års videnskabsstudier i Canada som udvekslingsstudent valgte at tage en ph.d. på instituttet hjemme i Aarhus.

Videnskabsteorien lokkede

Kristine Hays Lynning er ikke i tvivl om, hvorfor hun faldt for videnskabsstudier.

- Jeg har aldrig kunne beslutte mig for, om jeg skulle læse noget naturvidenskabeligt eller noget humanistisk, men kombinationen af de to fandt jeg på videnskabsstudier.

Selv om videnskabsstudier er en naturvidenskabelig disciplin, læner det sig metodisk op af idéhistorie, filosofi og sociologi. Man løser ikke naturens gåder, men undersøger, hvorfor bestemte gåder er interessante, og hvad de har betydet historisk og samfundsmæssigt.

Den tilgang fascinerer Kristine Hays Lynning, der allerede på filosofistudiet flirtede med videnskabsstudierne i faget videnskabsteori.

Bruger de historiske anekdoter i undervisningen

I dag bruger hun hyppigt sin bagage fra dengang – selv når hun underviser i traditionelle naturvidenskabelige fag som fysik.

- Jeg bruger af og til nogle anekdoter fra videnskabshistorien. F. eks. om Galvani, der sendte strøm gennem frølår, eller om de første batterier. Det kunne også være historier om luftpumpen eller om Magdeburg-kuglerne, som heste ikke kunne trække fra hinanden, fortæller Kristine Hays Lynning.

Hun er ikke i tvivl om, at man bliver en bedre fysiklærer eller formidler af naturvidenskab ved at tage kurser i videnskabsstudier. Men også forskerne ude i laboratorierne mener hun kunne have gavn af et kursus eller to.

- Det er helt sikkert sundt som fysiker at få en større forståelse for sit fag blandt andet for bedre at kunne kommunikere, hvad man laver, siger hun.

Og så er der de vægelsindede typer som hende selv. Studerende, som har kvaler ved at gå all in på et naturvidenskabeligt fag og i stedet ønsker at tone deres uddannelse med noget mere humanistisk eller samfundsrelevant stof. Dem opfordrer hun til at kigge forbi Center for Videnskabsstudier.