Videnskabsstudier var et hit til jobsamtalen

Simon Olling Rebsdorf, kommunikationsmedarbejder hos Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevarersystemer (ICROFS). Cand. scient. i fysik, ph.d. i videnskabsstudier og diplomuddannelse i journalistik.

Astronomiens, matematikkens og teknologiens historie. Simon Olling Rebsdorf slugte det hele. Det hjalp ham senere til et job som videnskabskommunikatør.  

Fysikstudiet på Københavns Universitet var oprindeligt Simon Olling Rebsdorfs indgang til universitetslivet, men da han mødte sin nuværende kone i Silkeborg, flyttede han til Jylland og skiftede samtidig til Aarhus Universitet. Her fandt han hurtig vej til det nuværende Center for Videnskabsstudier og tog over tid de fleste tilgængelige kurser.

I dag arbejder han med videnskabskommunikation hos Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

- På videnskabsstudier fik jeg et indblik i, hvorfor videnskaben er, som den er, og hvorfor den er, hvor den er. Jeg lærte især om samspillet mellem industri, videnskab og samfund – det her trebenede monster, som vi alle er rodet ind i, forklarer Simon Olling Rebsdorf om sit udbytte fra studietiden.

- Jeg kunne pludselig sætte videnskaben ind i en kontekst. Tag nu for eksempel forskningen i primtal. I mange år var feltet kun interessant for matematikforskningens egen skyld, men så viste det sig langt senere at være brugbar viden til kryptering, og så var det pludselig rigtig mange penge værd. Den slags dynamikker fik jeg en forståelse for.

Chefen fremhævede videnskabsstudier

Efter en cand. scient. i fysik, en ph.d i videnskabsstudier og en et-årig diplomuddannelse i journalistik forlod Simon Olling Rebsdorf udannelsessystemet til fordel for kommunikationsbranchen, og her viste tiden fra videnskabsstudier sig at være givet godt ud.

- Efter ansættelsessamtalen gjorde min chef meget ud af at sige, at en af grundene til, at jeg fik jobbet, var mit kendskab til forskningens værdi i samfundet samt et dybt indblik i forskningsprocessen – og ikke kun mine kommunikationsfaglige kompetencer, siger Simon Olling Rebsdorf, der i ansøgningen havde fremhævet, at han gennem sin uddannelsesbaggrund kender forskningens vilkår, branchens arbejdsforhold og ikke mindst forskellen på de videnskabelige skoler.

Han forstår for eksempel, hvorfor forskerne prioriterer fondsansøgninger over formidling.

Et plus for formidlere og undervisere

Simon Olling Rebsdorf anbefaler alle, der har interesse for at forstå videnskaben i en større historisk, filosofisk og samfundsmæssig ramme, at tage kurser i videnskabsstudier, men pointerer, at det især er et plus for videnskabsformidlere og undervisere.

- Jeg kan se, at mange af dem, jeg stadig har kontakt med fra dengang, har en eller anden formidlingsmæssig kobling i deres arbejde. Det er nogen, der vil tale med andre om videnskaben og nogle, der vil væk fra nørderiet, siger Simon Olling Rebsdorf, der også har et stille håb om, at fag som videnskabsstudier kan fravriste samfundsvidenskaberne deres monopol på at arbejde med forskningspolitik. 

- Hvorfor er det altid djøf’er, der skal arbejde med forskningspolitik? Hvorfor kan det ikke være nogle, der kender forskningsverdenen indefra? Det er blandt andet her, der er brug for studerende fra videnskabsstudier, konkluderer Simon Olling Rebsdorf.