I den første bog på dansk om de nyopdagede exoplaneter, Fjerne kloder, fortæller tidligere ph.d.-studerende ved Center for Videnskabsstudier hele historien fra Giordano Bruno blev brændt på bålet i år 1600 for sin kætterske tro på uendelig mange verdener til konstruktionen af mikrosatellitter, der måske kan besøge den jordlignende planet Proxima Centauri b inden for et par generationer og lede efter tegn på liv. Den første exoplanet, det vil sige en planet omkring en anden stjerne end Solen, blev fundet i 1995 og er netop blevet belønnet med en nobelpris. Der er tale om en af de største astronomiske erkendelser i nyere tid, og spørgsmålet er nu, hvor mange af Mælkevejens milliarder af planeter der er egnet til liv. Fjerne kloder er en populærvidenskabelig rejse, der følger forskerne ved fronten. Omkring 40 primært astronomer og astrobiologer fra ind- og udland er interviewet til bogen – heriblandt flere forskere fra Aarhus Universitets Stellar Astrophysics Centre. I bogen argumenteres der for, at vi står på kanten til en ny videnskabelig revolution og et nyt verdensbillede, for vi ved allerede nu, at Jorden ikke er alene, og for, at vi inden for 10-20 år kan have fundet de første spinkle tegn på udenjordisk liv. Gunver Lystbæk Vestergård har siden sin bacheloruddannelsen på Aarhus Universitet 2004-2006 været tæt tilknyttet Center for Videnskabsstudier og har især samarbejdet med lektor og centerleder Kristian Hvidtfelt Nielsen. Fra 2013-2016 var han vejleder på hendes ph.d.-projekt om danske videnskabsnyheders fødekæde. I dag er hun videnskabsjournalist på Weekendavisen.

Læs mere om bogen på http://fjernekloder.dk/

Fjerne kloder – historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på verdener som vores, af Gunver Lystbæk Vestergård, Gyldendal, 2019