Dansk resumé

En metode til bedre at forstå processerne inde i Solen er, at se på variationen af solpletterne igennem de sidste 400 år. Da disse skyldes magnetisk aktivitet, er de en indikation på en generelt øget solaktivitet, hvilket har betydning for satellitter, rummissioner og Jordens klima. For bedst at kunne bruge disse gamle data, er det nødvendigt med en bedre forståelse af de anvendte metoder. Det har derfor været målet for dette speciale, at undersøge observationerne foretaget af Christian Horrebow fra Rundetårn i årene 1761-76. Hans observationsprotokoller er blevet analyseret for at bestemme, hvilke observationer der blev foretaget og med hvilke metoder. Ligeledes er hans artikler i to danske tidsskrifter blevet analyseret.

I år 1761-66 benyttede de Machina Parallactican og Qvadrante til observationerne af solpletter. Enten blev begge instrumenter benyttet samtidig, så to observatører var påkrævet, eller Qvadrante blev brugt alene til at bestemme begge koordinater. Den sidste metode må have været tidskrævende og den første kompliceret, da to observatører skulle arbejde sammen. I 1767 gik de over til at benytte Machina Æquatorea til at finde begge sæt koordinater med en mere enkel metode. Gitteret påmonteret dette instrument bestod af en enkelt lodret tråd og tre horisontale, hvor den øverste af de sidste kunne bevæges. I løbet af dette første år blev instrumentet justeret flere gange, hvilket sandsynligvis er grunden til, at Christian Horrebow kun udgav solpletdata for årene 1768-76. I disse artikler forklarer han også forskellige symboler, der er korrektioner til nogle af observationerne. Ud fra disse er det klart, at han så sig selv i stand til, at observere med ned til ¼ buesekunds nøjagtighed. I sin artikel omkring tiden under Venuspassagen i 1761 viser han, hvordan man kan bestemme den korrekte tid for observationen. En lignende metode kunne anvendes, hvis man har behov for at kende det korrekte tidspunkt for andre af observationerne i protokollerne. Ud over disse observationer er der en omfattende af solformørkelsen den 4. juni 1769 og flere kometer bliver fulgt igennem protokollerne.

Til tidskontrollen benyttede de metoden med at måle korresponderende solhøjder med en kvadrant og derfra bestemme middagstid. Udover dette observerede de dagligt Solen ved middagstid med Rota Meridiana for at bestemme, hvor meget deres ure havde tabt eller vundet på en dag. Det er desuden fundet, at de til alle observationerne har anvendt siderisk tid med nulpunktet lagt ved forårsjævndøgn. Dette er grunden til at deres udregnede middagstid flytter sig omkring fire minutter hver dag i protokollerne.

Link til udgivelsen

RePoSS: Research Publications on Science Studies is an electronic preprint series issued by the Center for Science Studies, University of Aarhus. It has been given the ISSN 1903-413X.

RePoSS publishes preprints, manuscripts of talks, student works (e.g. Masters theses) etc. that contribute to the field of Science Studies as understood by the research group.