Center for Videnskabsstudier tilbyder et væld af muligheder både til dig, der ønsker at snuse til faget og til dig, der ønsker at tage en hel kandidat eller ph.d.-uddannelse.
Mange beslutningsprocesser på samfundsniveau involverer forskningsbaseret viden. Der er voksende efterspørgsel efter højt uddannet faglig ekspertise overalt i vidensamfundet.
Samtidig er der behov for, at eksperter kender til de samfundsmæssige sammenhænge, hvori deres viden og ekspertise indgår.
For at kunne bruge naturvidenskabelig og ingeniørmæssig viden til relevante samfundsmæssige formål er det nødvendigt, at fremtidens ekspertise integrerer viden om naturvidenskab, teknologi og samfund.
Forskning og innovation får stigende betydning for kultur, økonomi og miljø. Derfor er mange forskningsinstitutioner for alvor begyndt at orientere mange forskningsområder mod anvendelse og kommercialisering.
Det moderne samfund bygger i høj grad på teknologi - på godt og ondt.
Teknologien er ikke i sig selv hverken god eller dårlig. Et skridt på vejen mod bedre udnyttelse af teknologiens ressourcer er en bredere forståelse af teknologiudvikling og -anvendelse.
Der formidles forskning som aldrig før. Hver dag byder medierne på nye, banebrydende forskningsresultater, og mange peger på bred forståelse for forskning som tidens løsen.
For de fleste naturvidenskabelige og ingeniør-kandidater vil det være nødvendigt at kunne kommunikere med mange andre faggrupper og på mange forskellige måder.
Hvordan man end ser det, er viden og kommunikation uløseligt forbundet.
Gode naturvidenskabsfolk og ingeniører er også gode kommunikatorer.
Siden den moderne videnskabs gennembrud i 1600-tallet har videnskab været et bærende intellektuelt og kulturelt fænomen.
Hvis man skal forstå naturvidenskabernes centrale position i det moderne samfund, er det nødvendigt at kende til videnskabshistorie og -teori.
Videnskabelige institutioner, teorier og metoder har spillet en helt fundamental rolle for den historiske samfundsudvikling og gør det stadig. Historie og videnskabsteori er grundlæggende elementer i enhver forståelse af, hvad naturvidenskab er.
Matematik har en historie, der rækker mange tusinder år tilbage i tiden og behandler både interne tendenser, sociale forhold og relationer til andre videnskaber.
Ved at lære om matematikkens historie får man således både et indblik i matematikfagets indre og ydre dynamik og de forhold, under hvilke matematik er blevet praktiseret.
Fordi historie er en oplysende måde at vise disse aspekter på, skal kommende matematiklærere i gymnasiet have et kursus i matematikkens historie.
