Aarhus Universitets segl

Thomas Vorup-Jensen

Titel

Professor, dr.med.

Primær tilknytning

Thomas Vorup-Jensen

Fagområder

  • Immunologi
  • Nanovidenskab
  • Biofysik på molekylært niveau

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Profil

Jeg forsker i immunsystemet og leder Biofysisk Immunologi Laboratorium ved Institut for Biomedicin. Vi kombinerer biofysik, kemisk fysik og nanoteknologi for at forstå, hvordan molekylers opbygning styrer deres funktion. Målet er at blive klogere på bl.a. autoimmune sygdomme, Alzheimers og Parkinsons sygdom. Jeg er cand.scient. i kemi-bioteknologi, ph.d. i immunologi og dr.med. fra Aarhus Universitet og har forsket ved University of Oxford og Harvard Medical School.

Forskning

Jeg undersøger det medfødte immunsystem, som er kroppens første forsvar mod infektioner, men som kan skabe sygdom, når det reagerer for kraftigt. Jeg har været med til at opdage centrale molekyler i komplementsystemet, som er en del af dette forsvar. Vi har også udviklet en metode til at måle, hvordan molekyler med flere bindingssteder binder. Senest har vi fundet en receptor, der binder stærkt til de proteinklumper, som opstår tidligt ved Alzheimers sygdom.

Uddannelse

Jeg underviser især i immunologi på medicinstudiet og desuden i bl.a. farmakologi og nanomedicin. På ingeniøruddannelser er jeg gæsteunderviser i immunologi og kunstigt væv. Jeg har været hoved- eller medvejleder for mere end 20 ph.d.-studerende og vejleder projektstuderende fra bl.a. medicin, nanoteknologi og ingeniørvidenskab. Jeg bedømmer kandidat- og ph.d.-afhandlinger i ind- og udland og har undervist på Folkeuniversitetet i flere byer.

Samarbejder

Jeg samarbejder med forsknings- og uddannelsesinstitutioner, med både store virksomheder og iværksættere og med patientforeninger, der ofte er partnere i forskningsprojekterne. Samarbejdet med erhvervslivet har ført til flere patenter, og jeg holder jævnligt oplæg i industrielle forskningsfora.

Rådgivning

Jeg bedømmer forskningsansøgninger for danske og internationale fonde og forskningsråd, bl.a. Europa-Kommissionen, Medical Research Council i Storbritannien og Vetenskapsrådet i Sverige. Desuden rådgiver jeg store medicinalvirksomheder og mindre biomedicinske virksomheder i ind- og udland om projektudvikling, faglige vurderinger, patenter og forskningsstrategi.

Arbejdsområder

Jeg forsker og underviser ved Institut for Biomedicin. Siden 2007 har jeg haft ledelsesopgaver i Graduate School of Health, og siden 2014 har jeg været forskeruddannelsesprogramleder ved instituttet. I mere end ti år har jeg været medarrangør af Aarhus Immunotherapy Symposium for forskere fra universiteter, hospitaler og industri. Jeg er medlem af Universitetshistorisk Udvalg og har skrevet om immunologiens og Aarhus Universitets historie.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle