Med en kandidatuddannelse i videnskabsstudier breder man sin viden ud i nye dimensioner, og det var det, der tiltalte Jakob Dam Mønsted.
På kandidatstudiet fik Mariam Tizar Hansson en bred faglig ballast, som hun kan bruge i mange forskellige sammenhænge. Som specialestuderende i citizen science blev hun headhuntet til forskergruppen bag ScienceAtHome ved AU.
Astronomiens, matematikkens og teknologiens historie. Simon Olling Rebsdorf slugte det hele. Det hjalp ham senere til job som videnskabskommunikatør og forlagsredaktør. I dag arbejder Simon som projektleder/ESERO-manager i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.
Kristine Hays Lynning har altid følt sig som en hybrid mellem en naturvidenskaber og en humanist. På Center for Videnskabsstudier fandt hun en uddannelse stærk kombination med det rette mix. I dag er hun lærer på Aarhus Tech (HTX).
Allan Rye Lyngs var glad for de ekstra kompetencer, han fik ved at kombinere sin bachelorgrad i matematik-økonomi med en kandidat i videnskabsstudier. Med stærkt fokus på selvstændige skriftlige opgaver og eksaminer på både dansk og engelsk har videnskabsstudier givet ham relevante praktiske redskaber og teoretisk baggrund fra begge fag. I dag er han ansat som ph.d-studerende ved Center for Forskningsanalyse.
Naturvidenskab og humaniora er uadskillelige
På tilvalget i fysik er Marcus Lee Naldal undertiden blevet kaldt ”humanisten”, mens han på bacheloren i idehistorie blev kendt som en af de ”sære typer”, der tog fag på Science & Technology. Selv ser han det som både interessant og nyttigt at se ud over skellet mellem det human- og det naturvidenskabelige. I dag er han kandidat i videnskabsstudier og har bl.a. anvendt sin brede viden om kultur og videnskab i en projektstilling som formidlingsmedarbejder på Steno Museet.
Marcus Lee Naldal kender om nogen ruten igennem Universitetsparken, der forbinder AU’s afdeling for humanvidenskaberne i Nobelparken med de gule murstensbygninger i Ny Munkegade, hvor fysikerne og matematikerne holder til.
Undervejs på sin bachelor i idehistorie begyndte han at fatte interesse for det naturvidenskabelige. Dels blev han optaget af, hvordan historiske og sociale faktorer har udviklet naturvidenskaberne igennem tiden. Herudover blev han både betaget og provokeret af det matematiske ”sprog”, i hvilket naturvidenskabernes beskrivelser af verdenen er formuleret. Derfor startede han først på et tilvalg i fysik og valgte senere kandidatuddannelsen i videnskabsstudier.
- Jeg husker en konkret episode på idehistorie. Her læste vi en kort tekst af Einstein, hvor han forsøgte at popularisere, hvad hans relativitetsteori handler om. Selv om vi på idehistorie er vant til at læse og forstå dybdegående og avancerede filosofiske tekster, så satte Einstein os til vægs, selv om hans tekst umiddelbart var formuleret i et klart og tydeligt sprog. Det irriterede mig, fortæller Marcus og fortsætter:
- På idehistorie og filosofi har vi et ideal om at ville læse tekster på deres originale sprog. På samme måde tænkte jeg, at for at kunne få det bedste indblik i videnskabshistorien, måtte jeg stikke hovedet ind i maskinrummet. Jeg begyndte derfor at tage kurser på Science & Technology både for at opkvalificere min viden om fysikken og matematikken men også for at møde nogle af de her naturvidenskabsfolk og lære kulturen at kende indefra.
Nye og anvendelige perspektiver fra videnskabsstudier
Ved at vælge kandidaten i videnskabsstudier forblev Marcus en del af miljøet på Science & Technology uden at give slip på sine interesser for eksempelvis historie og filosofi. På den ene side gav uddannelsen ham mulighed for at gå i dybden med de fagområder, der havde interesseret ham mest på bacheloruddannelsen.
På den anden side dukkede der nye perspektiver op, som ifølge Marcus var både interessante og nyttige. Nyttigheden af disse perspektiver har bl.a. vist sig efter afslutningen af kandidatuddannelsen, hvor Marcus med det samme blev ansat som formidlingsmedarbejder ved Steno Museet, der er en del af Science Museerne ved AU.
- På mit skrivebord på museet har mine bøger fra fagene kontroversstudier og teknologi og moderne kultur haft en prominent plads, og jeg brugte dem tit. Som eksempel gav kontroversstudier en række perspektiver på, hvordan vi skal forstå de uenigheder, der fra tid til andet opstår mellem det videnskabelige samfund og grupper af almene borgere. Den viden kom mig til gode i mit formidlingsarbejde med vores nye udstillinger, hvor vi bl.a. har udsnit omkring vaccinationsskepsis og kontroverser omkring kernekraft, forklarer Marcus.
Tæt parløb
Selv om koblingen af naturvidenskabelige- og humanvidenskabelige perspektiver ifølge Marcus er både fascinerende og anvendelige, har han igennem sin studietid måttet lægge ører til spøgefulde kommentarer, der antyder en udbredt forestilling om et klart skel mellem de to fagområder. Han fortæller, at han på fysik blev kendt som ”holdets humanist”, mens han på idehistorie nogle gange blev betragtet som en af ”de sære typer”, der tog fag på Science & Technology.
I Marcus’ egen optik bør man dog ikke hæfte sig for meget ved, at der er et skel mellem human- og naturvidenskaberne.
- Det sjove er, at det institutionelle skel mellem det naturvidenskabelige- og det filosofiske fakultet er en forholdsvis ny ting. Som eksempel blev de to fakulteter først adskilt i 1850 på Københavns Universitet. I dag bliver skellet helt sikkert brugt som en slags identitetsmarkør, og der er mange, der gør en dyd ud af, at de kun er humanister eller kun er naturvidenskabsfolk. Det kan undre mig, idet de to fagområder ofte kører et ret tæt parløb. For på den ene side har videnskab og teknologi stor indflydelse på det samfund, vi lever i. Og på den anden side spiller historie og kultur en vigtig rolle i den videnskabelige udvikling, fortæller Marcus.
Efter at have endt sin projektstilling på Steno Museet er Marcus i dag tilbage på Center for Videnskabsstudier, hvor han arbejder som videnskabelig assistent på et projekt om dansk ekspeditionshistorie.
Hvis du vil se et bud på, hvordan naturvidenskaberne og kultur spiller sammen, kan du besøge Steno Museets nye udstillinger. Læs om udstillingerne Det Nysgerrige Menneske og Videnskab er Lidenskab her.
