Den nye universitetslov fra maj 2003 indeholder to typer af formidlings- og kommunikationsforpligtigelser, som landets universiteter – udover forskning og undervisning – skal varetage.

Den snævre formidlings- og kommunikationsforpligtelse:

• udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater

De brede formidlings- og kommunikationsforpligtelser:

• samarbejde med det omgivende samfund
• fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet
• udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat

Undersøgelsen, Forskere og aktuel forskningskommunikation , tager afsæt i den snævre formidlings- og kommunikationsforpligtigelse. Ved at spørge en stor skare af forskere med baggrund i de naturvidenskabelige fagområder vil vi gerne have belyst, hvordan disse forskere selv ser på det at ”udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater”.

Derudover vil vi undersøge, hvordan forskerne ser på nyhedsmediernes forskningskommunikation, som er den bredeste og mest synlige form for forskningskommunikation.

I forbindelse med vedtagelsen af den nye universitetslov nedsatte Videnskabsministeriet en tænketank vedrørende forståelse for forskning. Tænketankens arbejde resulterede blandt andet i en række anbefalinger til, hvordan man forbedre den aktuelle forskningskommunikation. En af de mere vidtgående anbefalinger var at afsætte 2 % af alle forskningsmidler til forskningskommunikation. Nærværende undersøgelse ser også på, hvordan forskerne forholder sig til denne anbefaling, og hvordan de ønsker, at pengene i givet fald skal anvendes.

Læs tænketankens afsluttende rapport.