Hvis der skal afsættes 2 % af alle forskningsbevillinger til forskningskommunikation, mener forskerne, at der bør satses bredt og mangfoldigt.

Forskerne blev bedt om at forholde sig til, hvad de 2 % af alle forskningsbevillingerne - i fald de rent faktisk blev afsat til forskningskommunikation - skulle bruges til. Forskerne fik hver især mulighed for at udvælge op til fire forskellige aktiviteter af 12 muligheder.

Resultatet var, at forskerne til sammen prioriterede en række forskellige tiltag inden for forskningskommunikation stort set lige højt. Nedenstående forslag blev udvalgt af mellem 35-45 % af de forskere, der besvarede spørgsmålet.

• Informationsafdelinger
• Udgivelser rettet mod en bred offentlighed (bøger, magasiner, tidsskrifter osv.)
• Frikøb af forskere til forskningskommunikation
• Offentlige foredragsaktiviteter som fx Ungdommens Naturvidenskabelige Forening eller Folkeuniversitetet
• Formidlingskurser til forskere
• Videnskabsportaler på Internettet
• "Åbent hus"-arrangementer ved forskningsinstitutionerne

Andre forslag fik flg. opbakning blandt de forskere, der besvarede spørgsmålet:

• Formidlingskurser til ph.d./studerende blev markeret af 26 %
• Afholdelse af videnskabscaféer og/eller offentlige debatarrangementer af 18 %
• Køb af eksterne informations- og kommunikationstjenester af 10 %
• Videnskabsbutikker ved forskningsinstitutionerne af 9 %
• Årsrapporter og andet pr-materiale af 8 %
• 4 % markerede "andet", og du kan læse deres kommentarer her .

Grafisk tager resultaterne sig således ud: