Forskerne er interesserede i at bidrage til en række forskellige, brede medier for aktuel forskningskommunikation.

Forskernes interessetilkendegivelser fordeler sig i fire grupper:

1. Størst interesse for at bidrage til tværfaglige tidsskrifter, nyhedsmedier, foredrag (samt videnskabscaféer, debatter, folkeuniversitet og andre tiltag rettet mod en bred offentlighed) og hjemmesider (både egne, andre forskeres og universiteternes). Interessetilkendegivelsen for disse medier var lige høj inden for den angivne usikkerhed.
2. Næststørst interesse for at bidrage til fagspecifikke tidsskrifter og til workshops, konsensuskonferencer, møder eller lignende rettet mod en begrænset offentlighed. Også her var der sammenfald mellem interessetilkendegivelser inden for usikkerheden.
3. Mindre interesse for at bidrage til bøger rettet mod en bred offentlighed.
4. Mindst interesse for at bidrage til rapporter eller anden konsulentvirksomhed for offentlige institutioner, erhvervsliv og private organisationer.

Interessetilkendegivelsen for de første grupper befinder sig mellem "i nogen grad interesseret" og "i høj grad interesseret" i at bidrage, mens den for tredje gruppe (bøger) er "i nogen grad interesseret", og for den fjerde gruppe ligger mellem "i nogen grad interesseret" og "i mindre grad interesseret".

Den første gruppe består af medier, der henvender sig til en bred offentlighed, mens den anden og fjerde gruppe består af medier, der har et mere snævert sigte. (Bøger, som befinder sig i gruppe 3, har også et potentielt bredt publikum, men nyder altså ikke samme interesse som medierne i gruppe 1 - måske fordi bøger bliver vurderet til at være mere arbejdskrævende i forhold til antallet af faktiske læsere.)

Tallene bag ovenstående konklusioner om forskernes interessetilkendegivelse .