Naturvidenskabelige forskere vil gerne formidle deres forskning til omverdenen, og de har ingen berøringsangst over for nyhedsmedierne. Tværtimod ser forskerne nyhedsmedierne som de mest betydningsfulde medier i forhold til at leve op til universiteternes nye ”formidlingsforpligtelse”, som blev indført ved lov forrige år.
Det er nogle af konklusionerne af en stor spørgeskemaundersøgelse blandt naturvidenskabelige forskere og ph.d.-studerende ved otte af landets universiteter, som omfatter svar fra mere end 1.200 forskere. Undersøgelsen viser også, at forskere gerne ser, at der afsættes op til 2 % af alle forskningsbevillinger til formidling, som det for nylig er blevet foreslået af Videnskabsministeriets tænketank om forskningskommunikation.
- Naturvidenskabelige forskere er generelt positive over for den forskningskommunikation, der foregår gennem nyhedsmedierne, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Steno Instituttet ved Aarhus Universitet, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab .
- Forskerne er selvfølgelig klar over, at der finder en forenkling sted, når forskning bliver formidlet som nyheder. Alligevel er de overvejende enige i, at nyhedsmedierne skaber større forståelse af forskningens anvendelsesmuligheder. Et flertal er endog overvejende enige i, at nyhedsmediernes forskningskommunikation er med til at styrke selve forskningen.
Halvdelen af forskerne er positive over for det kontroversielle forslag om at tage 2 % af forskningsbevillingerne og bruge dem på forskningskommunikation, mens knap en fjerdedel forholder sig skeptisk.
- Mange forskere vil åbenbart gerne prioritere kommunikation med offentligheden, også selvom pengene skal tages fra forskningsbevillingerne, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen
- De mener også, at de selv har hovedansvaret for formidlingen, så man kan godt sige, at alle fordomme om forskeren placeret højt oppe i et elfenbenstårn fjernt fra samfundets aktuelle problemer bliver manet til jorden med denne undersøgelse.
I undersøgelsen er forskerne blevet bedt om at udvælge en række områder, hvor de ekstra penge til forskningskommunikation i givet fald bør bruges. Her peger forskerne på en bred vifte af forskellige initiativer, men fravælger nye pr-tiltag for forskningen.
- Forskerne ønsker helt klart ikke flere årsrapporter eller mere forsknings-pr, siger Carsten R. Kjaer, der er redaktør på Aktuel Naturvidenskab .
- Det viser, at der i høj grad er behov for en diskussion af, hvor grænsen mellem ”pr-aktiviteter” og ”rigtig forskningsformidling” egentlig går. Vi risikerer hurtigt, at formidlingspengene bliver kanaliseret over i netop pr-aktiviteter, og det er øjensynligt ikke den vej, forskerne mener, man bør gå.
Formålet med undersøgelsen er at frembringe viden om naturvidenskabelige forskeres holdning til, interesse i og deltagelse i aktuel forskningskommunikation. Omkring 3.000 forskere blev pr. e-mail bedt om at besvare et webbaseret spørgeskema, og knap halvdelen deltog i undersøgelsen. Forskere fra følgende universiteter var med i undersøgelsen: Københavns Universitet, Danmark Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter, Ålborg Universitet, Danmarks Farmaceutiske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Kristian Hvidtfelt Nielsen, tlf. 89 42 35 06, mobil: 24 45 88 12, e-mail: kristian.hvidtfelt@si.au.dk
Aktuel Naturvidenskab, Carsten R. Kjaer, tlf.: 89 42 55 55, evt. 86 10 67 82, mobil: 29 82 71 31, e-mail: red@aktuelnat.au.dk
