”Naar det kniber med Pengene, kan man godt lade det ligge, som befinder sig paa 400 Meters Havdybde.”
Således faldt ordene fra venstremanden J.C. Jensen-Broby i Politiken , d. 16. juli 1951. Tegningen til højre, der er taget fra Svikmøllen 1951, fremstiller Jensen-Broby som et politisk søuhyre, der forsøger at sænke Galathea 2. På dækket kæmper ”de tre fra Galathea”, professor Anton Bruun, journalist Hakon Mielche og kommandør Svend Greve, med at holde uhyret stangen.
Selvom 400 m jo ikke ligefrem er dybhavsforskning, var det den anden Galathea-ekspedition, også kendt som Den Danske Dybhavsekspedition 1950-52, Jensen-Broby havde i tankerne.
Den direkte årsag til udfaldet mod ekspeditionen var dens ansøgning om en statslig ekstrabevilling på ca. 800.000 kr. Den høje inflation og de stigende oliepriser, der siden afsejlingen i oktober 1950 havde ramt ekspeditionen som en direkte konsekvens af den udbrudte krig i Korea, betød, at ekspeditionen var kommet i pengenød. Og dét netop som ekspeditionsdeltagerne stod over for sin nok vigtigste opgave: udforskningen af dyre- og plantelivet på de største, da kendte havdybder i Filippinergraven på over 10.000 m.
Trods sin tilsyneladende ringe viden om dybhavsforskning var Jensen-Broby ikke en hr. hvem-som-helst. Som mangeårigt medlem af Folketinget og formand for Finansudvalget var han kendt som en nidkær vogter af statens midler. Han var helt igennem landbrugets mand og betragtede det, der lå uden for landbruget som uvæsentligt i forhold til det dengang bærende erhverv.
Jensen-Broby havde fra begyndelsen af været imod, at staten bidrog til finansieringen af Galathea 2. Da det i sommeren 1951 igen kneb med at få pengene til at slå til, slog han således helt bak:
”Jeg underkender ikke Værdien af de videnskabelige Undersøgelser og ej heller Værdien af, at Flaget vises i fjerne Egne under en Ekspedition som denne, men for mig er det afgørende, om vi ikke burde og kunde have ventet, til de økonomiske forhold havde bedret sig. Nogle vil maaske indvende, at sammenlignet med Statens samlede Budget er de 800.000 Kroner, ja selv Statens samlede udgifter til Ekspeditionen, hvortil jo ogsaa Dansk Ekspeditionsfond bidrager, kun en forholdsvis ringe Sum, men skal jo øve Sparsommelighed, hvor der er Mulighed derfor og Rimelighed deri, og her synes jeg, Lovgivningsmagten har en Pligt til at gaa i Spidsen.”
Modstanden i Venstre var stor, men alligevel gik et flertal i partiets Folketingsgruppe og i de øvrige regeringspartier ind for at yde det ekstra tilskud. Også socialdemokraterne og de radikale mente, at det ville være urimeligt at afbryde ekspeditionen på det fremskudte tidspunkt.
Finansudvalget tilsluttede sig derfor i sommeren 1951 at give Galathea 2 de ekstra midler, men kun under betingelse af, at det var sidste gang, at ekspeditionen skulle have flere penge. Det blev dog ikke tilfældet, for i 1952 måtte ekspeditionen atter have en ”saltvandsindsprøjtning” fra staten, og i sidste ende blev Galathea 2 afkortet med 3 måneder pga. pengemangel. Det betød bl.a., at store dele af et planlagt jordmagnetisk måleprogram i Atlanterhavet måtte opgives.
