Baggrund for projektet

I medie- og vidensamfundet får professionelle videnskabsformidlere en stadigt stigende betydning som medierende mellemled mellem befolkning og forskning (Arnoldi, 2006). Videnskabsformidlere er ikke kun neutrale oversættere af viden fra det specialiserede videnskabssprog til et mere alment tilgængeligt sprog. De former i høj grad den viden, de formidler, ud fra hensyntagen til medier, målgrupper, indtjening og andre ikke-forskningsrelaterede krav. En forståelse af denne gruppes forventninger til – og formidling af – ny forskning og den teknologiske udnyttelse heraf er derfor vigtig for at forstå og evt. forbedre betingelserne for en vellykket formidling af forskning i nye teknologier til en bred offentlighed.

Det er bredt anerkendt, at formidling af forskning og ny teknologi til en bred offentlighed gennem mange forskellige kommunikationskanaler er et vigtigt og nødvendigt satsningsområde i et moderne, højteknologisk og videnbaseret samfund (Gregory & Miller, 1998). Særligt bliver massemedierne (aviser, magasiner, radio, tv, internet osv.) af mange set som en af de væsentligste faktorer i skabelse af den offentlige forståelse af (og for) forskning og ny teknologi (Bennett & Entman, 2001; Nisbet & Lewenstein, 2002; Nisbet et al., 2002).

Et studium af den danske dagspresses brug af forskere fra 1961-2001 viste en kraftig stigning i antallet af artikler, hvori forskere indgår, hvilket kunne henføres til journalisters behov for at legitimere egne historier og vinklinger af stoffet (Albæk et al., 2002). Siden vedtagelsen af den nye universitetslov i 2003 har mange forskningsinstitutioner ligeledes oprustet på kommunikationsfronten ved at oprette dertil indrettede afdelinger (Arnoldi, 2006; Kjærgaard, 2006). Samme tendenser ses også internationalt (Bauer et al., 2006; Scany, 2006).

Forskere interesserer sig selv for formidlingen af deres forskning (Market & Opinion Research International, 2001; Nielsen et al., 2007; Royal Society, 2006). Danske forskere inden for de naturvidenskabelige fagområder har særligt fokus på formidling gennem massemedierne, og selvom de fleste forskere gerne selv vil stå med hovedansvaret, udtrykker mange interesse i at dele formidlingsforpligtigelsen med kommunikationsansatte (Nielsen et al., 2007).

Litteratur

• Albæk, E., Christiansen, P. M., & Togedby, L. (2002). Eksperter i medierne: Dagspressens brug af forskere 1961-2001. Århus: Magtudredningen.
• Arnoldi, J. (2006). Medier i vidensamfundet og viden i mediesamfundet. In R. S. Kjærgaard (Ed.), Elfenbenstårnet: Universiteter mellem forskning og formidling (pp. 55-72). Århus: Aarhus Universitetsforlag.
• Bauer, M. W., Petkova, K., Boyadjieva, P., & Gornev, G. (2006). Long-term trends in the public representation of science across the 'iron curtain': 1946-1995. Social Studies of Science, 36(1), 99-131.
  Bennett, L. W., & Entman, R. W. (Eds.). (2001). Mediated politics: Communication in the future of democracy. Cambridge: Cambridge University Press.
• Gregory, J., & Miller, S. (1998). Science in public: Communication, culture, and credibility. Cambridge: Perseus Publishing.
• Kjærgaard, R. S. (2006). Ud i forsamlingshuset - en ny dagsorden for forskningskommunikation. In R. S. Kjærgaard (Ed.), Elfenbenstårnet. universiteter mellem forskning og formidling (pp. 17-33). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
• Market & Opinion Research International (MORI). (2001).
  The role of scientists in public debate. London: The Wellcome Trust. Retrieved 15-11-2007 from www.wellcome.ac.uk/doc_WTD003429.html
• Nielsen, K. H., Kjaer, C. R., & Dahlgaard, J. (2007). Scientists and science communication: A Danish survey. Journal of Science Communication, 6(1), retrieved 15-11-2007 from jcom.sissa.it/archive/06/01/Jcom0601(2007)A01/
• Nisbet, M. C., & Lewenstein, B. V. (2002). Biotechnology and the american media - the policy process and the elite press, 1970 to 1999. Science Communication, 23(4), 359-391.
  Nisbet, M. C., Scheufele, D. A., Shanahan, J., Moy, P., Brossard, D., & Lewenstein, B. V. (2002). Knowledge, reservations, or promise? A media effects model for public perceptions of science and technology. Communication Research, 29(5), 584-608.
• Royal Society (2006). Survey of factors affecting science communication by scientists and engineers. London: Royal Society, Research Councils UK, and the Wellcome Trust. Retrieved 15-11-2007 from www.royalsoc.ac.uk/page.asp
• Scany, M. (2006). The role of institutional science communication. Journal of Science Communication, 5(3), retrieved 15-11-2007 from jcom.sissa.it/archive/05/03/Jcom0503%282006%29C05/