Respondenterne blev bedt om at vurdere en række udsagn om videnskabsformidlingens formål, indhold og succeskriterier ud fra følgende syv dimensioner (inspireret af rapporten Jagten på det troværdige universitet , udgivet 2005 af Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitet):
| Formål | Indhold | Succeskriterium | |
| Dannelse | Videnskabsformidling fremmer den generelle oplysning i befolkningen | Almen viden om videnskab og teknologi | Borgernes almene oplysning om videnskab og teknologi øges |
| Demokrati | Videnskabsformidling er et vigtigt element i en fælles demokratisk offentlighed | Etisk og politiske spørgsmål omkring videnskab og teknologi | Mere offentlig debat omkring videnskabelige og teknologiske emner |
| Legitimitet | Videnskabsformidling øger forståelsen for eller accepten af forskning og innovation | Videnskabens og teknologiens betydning for samfund og kultur | Videnskabelig forskning og teknologisk innovation opnår større anerkendelse i befolkningen |
| Nytte | Videnskabsformidling fører til praktiske løsninger - kommercielt eller samfundsmæssigt | Praktiske anvendelsesmuligheder af videnskab og teknologi - kommercielt eller samfundsmæssigt | Den praktiske anvendelse af videnskab og teknologi vokser |
| Erkendelse | Videnskabsformidling er en ekstra kilde til faglig refleksion for videnskabsfolk og ingeniører | Viden om videnskabelige og ingeniørmæssige erkendelses- og arbejdsprocesser | Den faglige refleksion blandt videnskabsfolk og ingeniører stimuleres |
| Ressourcer | Videnskabsformidling tiltrækker ressourcer til et givet forsknings- eller innovationsområde | Fokus på bestemte forsknings- og innovationsområder | Der bliver afsat flere midler til videnskabelig forskning og teknologisk innovation |
| Karriere | Videnskabsformidling fremmer bestemte forskeres og ingeniørers karriere | Fokus på navngivne forskeres og ingeniørers arbejde og resultater | Videnskabsfolk og ingeniører opnår større synlighed i medierne |
Vurderingen er foretaget ud fra en 5-punkts Likertskala, hvor 1 angiver meget stor betydning og 5 meget lille betydning. Af nedenstående tabel fremgår de gennemsnitlige værdier. Dannelse og demokrati får konsekvent tildelt størst betydning som formål, indhold og succeskriterium for videnskabsformidling, mens erkendelse, ressourcer og karriere vurderes at have lavest betydning. Legitimitet og nytte indtager skiftevis 3. og 4. pladser.
| Formål | Indhold | Succeskriterium | |
| Dannelse | 1,9 | 2,1 | 1,9 |
| Demokrati | 2,1 | 2,1 | 2,1 |
| Legitimitet | 2,2 | 2,3 | 2,2 |
| Nytte | 2,7 | 2,1 | 2,4 |
| Erkendelse | 2,9 | 2,6 | 2,6 |
| Ressourcer | 3,0 | 3,2 | 2,6 |
| Karriere | 3,7 | 3,3 | 2,9 |
