Undersøgelsen skelner mellem følgende typer af forskningskommunikation:

1. Kommunikation af forskning til forskerkolleger inden for samme fagområde gennem internationale, peer-reviewed tidsskrifter, konferencer, pre-prints, e-mails, faglige nyhedsgrupper eller andre kommunikationskanaler. (Man kan selvfølgelig regne denne type af forskningskommunikation med til selve forskningen, og den indgår da heller ikke eksplicit i undersøgelsen.)
2. Kommunikation af forskning til universitetsstuderende gennem undervisning og/eller vejledning.
3. Kommunikation af forskning til forskerkolleger inden for samme fagområde i DK og i Norden, fx gennem faglige tidsskrifter som fx Kvant, Geologisk Nyt, Nordisk Tidsskrift for Astronomi etc.
4. Kommunikation af forskning i populærvidenskabelige blade, fx Aktuel Naturvidenskab, Naturens Verden eller Illustreret Videnskab.
5. Kommunikation af forskning til erhvervslivet, organisationer, m.fl.
6. Kommunikation af forskning til en bred offentlighed gennem offentlige foredrag, bøger el. lign.
7. Kommunikation af forskning til en bred offentlighed gennem Internettet.

Med undersøgelsen vil vi studere forskeres interesse for, holdninger til og brug af typerne 2-6. Nedenstående variable er benyttet hertil.

Baggrundsvariable

Forskernes køn, alder, ansættelsesforhold og fagområde. Det var kun i fordelingen af besvarelserne i forhold til de aktive/passive forskningskommunikatorer samt potentielle bidragsydere til forskningskommunikationde, at baggrundsvariablerne gav anledning til interessante fund. For de øvrige angivelser af besvarelserne er fordelingen mht. disse baggrundsvariable ikke nævnt. Tallene kan dog rekvireres hos Kristian Hvidtfelt Nielsen .

Interessevariable

Interesse for samt brug af de nævnte typer af forskningskommunikation. Fra disse to variable kan konstrueres tre beregnede variable, nemlig aktive, passive og potentielle forskningskommunikatorer blandt forskerne. Sidstnævnte er de forskere, der udviser interesse for forskningskommunikation, men aldrig selv har kommunikeret forskning.

Holdningsvariable

Holdninger til de nævnte typer af forskningskommunikation i forhold til universitetets (og forskernes) nye forskningskommunikationsforpligtigelse. Også holdninger til tænketankens anbefaling om at afsætte 2 % af forskningsmidler til forskningskommunikation samt forslag til, hvad pengene i givet fald skal bruges til.