Forskernes vurderinger af en række udsagn om nyhedsmediernes forskningskommunikation giver et meget nuanceret billede af styrker og svagheder ved denne meget synlige og udbredte form for forskningskommunikation.
Hvis man rangordner forskernes besvarelser, får man flg. grupper af udsagn om nyhedsmediernes forskningskommunikation (ordnet efter, hvor enige forskerne angav at være i dem).
Nyhedsmediernes forskningskommunikation:
For grupperne 1-4 gælder det, at forskerne var overvejende enige i udsagnene. Udsagnene i gruppe 5 var der hverken enighed eller uenighed om.
Kun udsagnet "nyhedsmediernes forskningskommunikation er helt overflødig", var forskerne "uenige" eller "helt uenige" i. Det leder frem til den lidt jyske, men alligevel ikke uvæsentlige konklusion, at nyhedsmediernes forskningskommunikation ikke er helt overflødig set ud fra forskernes synspunkt.
Det er næppe overraskende, at forskerne mener, at nyhedsmediernes forskningskommunikation forenkler forskningsresultater. Det er vel en del af nyhedsmediernes opgave. Det er måske lidt overraskende, at det var det udsagn, hvorom der samledes den største enighed.
Forskernes syn på nyhedsmediernes forskningskommunikation, som det kommer til udtryk gennem ovenstående liste, rummer mange nuancer. Forskerne er enige i, at nyhedsmedierne bidrager til at skabe større forståelse af forskningens anvendelsesmuligheder. Samtidigt er de også enige i, at nyhedsmedierne er med til at skabe urealistisk høje forventninger til forskningens anvendelser. De to udsagn er ikke nødvendigvis modstridende. Det er snarere et udtryk for, at forskerne vurderer, at nyhedsmedierne er med til at synliggøre spørgsmålet om forskningens anvendelsesmuligheder for offentligheden og derved risikerer at overeksponere samme.
På samme måde kan vi konstatere, at der blandt forskerne er enighed om, at nyhedsmedierne er med til at belyse forskningens etiske, sociale og politiske konsekvenser. Dermed er de - nyhedsmedierne - med er med til at politisere forskningen.
Forskerne er i overvejende grad enige i, at nyhedsmedierne giver forskningen et bedre image. Det må betyde, at forskerne overordnet set vurderer nyhedsmediernes forskningskommunikation til at være positivt stemt over for forskningen.
