Der er flest potentielle bidragsydere blandt forskerne til tværfaglige tidsskrifter, bøger rettet mod en bred offentlighed og nyhedsmedier.

Ud fra forskernes besvarelse af henholdsvis interesse for og bidrag til forskellige medier for forskningskommunikation kan man opstille følgende liste over de medier, som der er flest potentielle bidragsydere til blandt forskerne:

1. Tværfaglige tidsskrifter (25 % af alle de forskere, der har besvaret undersøgelsen, er potentielle bidragsydere hertil)
2. Bøger rettet mod en bred offentlighed (21 %)
3. Nyhedsmedier (17 %)
4. Fagspecifikke tidsskrifter (15 %)
5. Foredrag, videnskabscafeer, debatter, folkeuniversitetet eller lignende rettet mod en bred offentlighed (12 %)
6. Forskningsinstitutionernes hjemmesider (9 %)
7. Forskernes egne hjemmesider, workshops, konsensuskonferencer, møder eller lignende rettet mod en begrænset offentlighed samt rapporter eller anden konsulentvirksomhed for offentlige institutioner, erhvervsliv og private organisationer (alle 7 %)

Tallene bag ovenstående liste.

De potentielle bidragsydere er fortrinsvis yngre forskere under 36 år.

Yngre forskere under 36 år udgør mere end halvdelen af de potentielle bidragsydere, og det gælder de fleste af de omtalte medier.

Blandt de potentielle bidragsydere er der en markant overrepræsentation af yngre forskere under 36 år, når man sammenligner med denne gruppes repræsentation blandt alle de deltagende forskere. Det gælder alle ovennævnte medier for forskningskommunikation. Yngre forskere er derfor mere tilbøjelige til at være potentielle bidragsydere end deres ældre kolleger. Det skyldes primært, at yngre forskere er overrepræsenteret i gruppen af passive forskningskommunikatorer, dvs. forskere, der angiver, at de aldrig har bidraget til forskningskommunikation, men selvfølgelig også, at der blandt de yngre forskere er interesse for forskningskommunikation.

Tallene, der viser de potentielle forskningskommunikatorers aldersfordeling.