Nedenstående tabel angiver antallet af potentielle bidragsydere til forskellige medier for forskningskommunikation blandt de forskere, der besvarede spørgsmål om deres interesse for og bidrag til forskningskommunikation.
De potentielle bidragsydere er fundet på følgende måde: Først udvælges de forskere, der angiver at de i meget høj grad eller høj grad er interesserede i selv at bidrage til de anførte medier for forskningskommunikation. Af disse forskere udvælges derefter den undergruppe, som angiver, at de aldrig har bidraget til det pågældende medie. Disse forskere betegnes som værende potentielle bidragsydere.
| Potentielle bidragsydere til forskningskommunikation (procentdel af samlede antal besvarelser i parentes) | |
| Fagspecifikke tidsskrifter (Dansk Kemi, Geologisk Nyt, Bionyt, Kvant eller lignende) | 185 (15 %) |
| Tværfaglige tidsskrifter (Aktuel Naturvidenskab, Naturens Verden eller lignende) | 302 (25 %) |
| Nyhedsmedier (tv, radio, aviser, nyhedstjenester på Internettet mm.) | 201 (17%) |
| Rapporter eller anden konsulentvirksomhed for offentlige institutioner, erhvervsliv og private organisationer | 88 (7%) |
| Foredrag, videnskabscafeer, debatter, folkeuniversitetet eller lignende rettet mod en bred offentlighed | 147 (12 %) |
| Workshops, konsensuskonferencer, møder eller lignende rettet mod en begrænset offentlighed | 80 (7 %) |
| Bøger rettet mod en bred offentlighed | 250 (21 %) |
| Forskernes egne hjemmesider | 80 (7 %) |
| Forskningsinstitutionernes hjemmesider | 112 (9 %) |