Nyhedsmedierne er de mest betydningsfulde medier for universiteternes forskningskommunikation.
Forskerne blev bedt om at vurdere forskellige mediers betydning i forhold til universiteternes snævre snævre formidlings- og kommunikationsforpligtigelse, der i den nye universitetslov lyder: "at udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater". Besvarelserne resulterer i følgende liste, hvor medierne er rangeret efter deres betydning:
- Nyhedsmedier (tv, radio, aviser, nyhedstjenester på Internettet mm.)
- Tværfaglige tidsskrifter ( Aktuel Naturvidenskab , Naturens Verden og lignende) samt foredrag, videnskabscaféer, debatter, folkeuniversitetet eller lignende rettet mod en bred offentlighed
- Fagspecifikke tidsskrifter ( Dansk Kemi , Geologisk Nyt , Bionyt , Kvant eller lignende) samt forskningsinstitutionernes hjemmesider
- Workshops, konsensuskonferencer, møder eller lignende rettet mod en begrænset offentlighed
- Rapporter eller anden konsulentvirksomhed for offentlige institutioner, erhvervsliv og private organisationer
- Forskernes egne hjemmesider
Forskerne vurderer altså, at universiteterne bør ramme bredt, når de skal opfylde den snævre formidlings- og kommunikationsforpligtigelse.
Tallene bag forskernes vurderinger af mediernes betydning.