Gunver er videnskabsjournalist ved Weekendavisen, et job hun har drømt om siden hun var 12 år. Vejen dertil viste sig dog ikke at være så lige til, som hun først troede. Gunver startede først på Medievidenskab ved Aarhus Universitet, hvor hun hurtigt fandt ud af, at hun måtte tillære sig noget viden om de videnskaber hun var interesseret i og gerne ville skrive om. Hun overvejede at starte på Fysik, men stødte da på en uddannelse, der så ud til at kunne give hende lige netop det hun søgte: Videnskaben om naturvidenskaben, nemlig Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.

“[…] Jeg nød det I fulde drag. Jeg følte, at jeg var kommet hjem. Jeg lærte om videnskabens historie, teknologiens historie […] lærte om videnskabens filosofi, videnskabens sociologi, videnskabskommunikation.”

Da Gunver havde færdiggjort sin kandidat I Videnskabsstudier valgte hun at søge om en ph.d. og fik den.

“Jeg valgte ph.d.-vejen, fordi jeg virkelig kunne lide studiemiljøet på center for Videnskabsstudier, samt kombinationen af humanistiske- og naturvidenskabelige fag med en humanistisk vinkel på naturvidenskaben. Personligt føler jeg, at jeg fandt en god niche, fordi jeg kunne forbinde videnskab, journalistik og forskning. Min holdning er, at formidling af information er en del af forskningen, ikke en ekstra byrde, som forskere er forpligtede til at udføre. Faktisk mener jeg, at alt kan forklares, hvis man blot tænker over sproget og den målgruppe man henvender sig til.”

Gunvers drøm var at blive videnskabsjournalist, og det blev hun efter sin ph.d., hvor Gunver nu bruger den viden, som hun har tillært sig på Videnskabsstudier i sit arbejde som videnskabsjournalist på Weekendavisen.

“Uden CSS ville jeg have været endnu en videnskabsjournalist i mængden. Jeg ville have været en af dem, der rapporterede om nye videnskabelige opdagelser uden at bruge den viden jeg har fået på Videnskabsstudier, hvor jeg lærte om de indre mekanismer i videnskaben, hvad der foregår bag kulisserne, hvordan ideer opstår, hvordan disse bliver kastet frem og tilbage mellem samfundet og tilbage til det videnskabelige miljø. Jeg lærte at videnskabsfolk er mennesker. Det kan lyde trivielt, men det er det ikke i videnskabsjournalistikkens verden. Videnskabsfolk er mennesker. De har kollegaer, konkurrenter og egoer, og der er også altid en kontekst til den videnskabelige opdagelse. Så jeg blev en videnskabsjournalist, men en meget anderledes en end jeg havde forventet da jeg var 12 år gammel.”