"Danske medier er vilde med videnskabsjournalistik"
Gunver L. Vestergaards og Kristian H. Nielsens artikel om dansk og britisk videnskabsjournalistik omtales i Videnskab.dk
"Danske medier er gode til at formidle forskning, viser nyt studie. Journalisterne i Danmark er næsten lige så flittige til at give forskerne taletid som i Storbritannien, men måden, forskning indgår i medierne på, er forskellig i de to lande.
Bladrer du i din avis, er der en god sandsynlighed for, at du støder på artikler fra forskningens verden.
Et nyt studie viser i hvert fald, at danske medier er godt med, når det kommer til at inddrage forskningens verden i nyhedsflowet.
Undersøgelsen har sammenlignet dækningen af alle former for forskning i henholdsvis danske medier og medier i Storbritannien – to lande, der begge har et stærkt fokus på forskning."