Resume

I 1903 modtog lægen Niels Finsen (1860-1904) nobelprisen i medicin for sin banebrydende indsats inden for lysterapi. På grund af sin egen alvorlige sygdom, som havde fulgt ham fra barnsben, var han selv forhindret i at rejse til Stockholm og modtage prisen, og han døde året efter. I 1896 havde han med støtte fra danske erhvervsfolk etableret Finsens Medicinske Lysinstitut eller bare Finseninstituttet, der blev internationalt berømt. Særligt instituttets udvikling af kraftige lamper med særlige kvartslinser var et stort fremskridt for behandlingen af hudsygdommen lupus vulgaris. Ved Verdensudstillingen i Paris i 1900 blev Finsens arbejde lovprist af blandt andre forfatteren Johannes V. Jensen (1873-1950), og Finsen selv blev hyldet som en moderne helt. Dog har nyere forskning sat spørgsmålstegn ved nogle af hans metoder og resultater, idet det er blevet påvist, at effekten ikke skyldtes ”kemisk lys”, altså ultraviolet stråling, som Finsen troede, og at langt færre af hans lamper var udstyret med kvartslinser i forhold til, hvad Finsen selv sagde. Hans lysterapi mod lupus vulgaris blev efterfølgende overhalet af andre behandlingsformer. I dag står Finsens nobelpris trods alt som en vigtig del af Danmarks videnskabelige kulturarv. Nobelprisen minder os stadig om videnskabens betydning som drivkraft for nye erkendelser og samfundsmæssig nytte.

Niels Finsen og nobelprisen i 1903 (danmarkshistorien.dk)