Aarhus University Seal

To offentlige foredrag om udforskning af Arktis ved Kristian Hvidtfelt Nielsen

Nordisk Seminar, Aarhus Universitet, d. 3. marts kl. 14-16, og Festivalen Grænser, Folkeuniversitetet i Aarhus, d. 7. marts kl. 16.30-18.15

Nordisk Seminar, Nobel-auditoriet, Aarhus Universitet, d. 3. marts kl. 14-16

Abstract

Siden Erik den Rødes tid har det høje nord tiltrukket nordiske forskere, forfattere, industrifolk, ingeniører m.fl. Her har de mødt oprindelige folk og arktisk natur, men også stødt på andre interessenter fra andre dele af verden. Udforskningen af Arktis er foregået under skiftende historiske omstændigheder i en stadig uafsluttet kamp (til tider også samarbejde) om territorium, indflydelse, udbytte og viden.

Nordisk sprog og litteratur - netværk | Facebook

Festivalen Grænser, Dokk1, Lille Sal, Folkeuniversitetet i Aarhus, d. 7. marts kl. 16.30-18.15

Abstract

PÅ EKSPEDITION GENNEM IS OG SNE

Mange opdagelsesrejsende har været fascineret af de kolde, sneklædte og ufremkommelige egne langt mod nord. At være de første til at nå frem til Nordpolen har stået som et statussymbol for flere statsoverhoveder. Militæret har og har haft særlige interesser i Arktis. Og endelig har det ekstreme, arktiske liv mystificeret forskerne.

Denne dag kan du blive klogere på en række forskere, opdagelsesrejsende og militærfolks eventyr, opdagelser og oplevelser i Arktis. Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabshistorie, tager os med gennem århundreders ekspeditioner til Arktis. Hvad håbede man at finde? Hvem var de første eventyrer, og hvad fik de ud af deres anstrengelser? Professor i arktisk biodiversitet Toke Thomas Høye sætter fokus på den nyeste arktiske naturforskning, livet på feltstationerne i dag, og hvordan automatisk overvågning giver nye indsigter i dyrs og planters respons på klimaforandringerne. Hvorfor er det stadig interessant at forske i det arktiske liv? Hvad forskes der i? Og hvilken betydning har klimaet for livet i Arktis?

Find polarudstyret frem og tilbring et par timer i kulden.

Udforskning af Arktis før og nu (fuau.dk)